Brudekjoleprøvning vol. 2

Status: Græsenke

God søndag eftermiddag, derude.

Tidligt torsdag morgen smuttede Mark til Dublin, så jeg har officielt været græsenke de sidste par dage. Jeg hader at være alene hjemme. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal lave, og jeg sover dårligt. Don’t get me wrong, jeg elsker en alene-hjemme-aften lige så meget som alle andre – men bare ikke en halv alene-hjemme-uge.
Jeg har brugt dagene på besøg af mine forældre, brudekjolekøb og seriemarathon. Nå ja, og så har jeg haft nattevagter her i weekenden. Det er virkelig en bitter følelse når klokken er 02.59 og et minut senere er den 02.00… Så tak for det, vintertid!

Jeg er grundlæggende stor modstander af at fokusere på det negative. Så jeg har også lavet mig en lille liste over alle de gode ting ved at være alene hjemme: Jeg skal kun rydde op efter mig selv, jeg kan købe masser af friske blomster og der er ingen, der dømmer mig hvis jeg har nattøj på tre dage i streg. Ren win! Og ja, jeg har haft nattøj på en imponerende stor del af tiden.

Græsenke

Nu vil jeg sætte endnu et afsnit af Friends på – jeg er nemlig bukket under for den influenza, der har hærget hele afdelingen de sidste par uger. Øv!
Kh, Laura.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Brudekjoleprøvning vol. 2