… Åbenbart!

For et par uger siden måtte jeg lave en emergency-aftale hos kosmetologen (#firstworldproblems, I know). Igennem et stykke tid var huden omkring mine kindben begyndt at blive mystisk. Jeg fik nogle røde hævelser, som ikke rigtig var bumser. De blev flere og flere. Især i takt med at jeg pillede mere og mere. Ups.
Uanset hvad, så irriterede de mig helt vildt. Jeg mener – hvad er det fede ved at blive halvgammel og begynde at få rynker, hvis teenagehuden ikke samtidig forsvinder?!

Den søde kosmetolog forklarede mig, at knopperne slet ikke skyldtes uren eller fedtet hud. Tværtimod. Overfladen på min hud var blevet tør og uelastisk. Det betød at porrerne trak sig sammen, og derfor kunne huden ikke komme af med sit ophobede talg, der i stedet satte sig som knopper under huden.

Løsningen?
Masser af fugt – og aftershave balsam!

Et øjeblik var jeg ved at få mit (kulinfuserede)vand galt i halsen! Det viser sig åbenbart at Dermalogicas Post Shave Balm er intet mindre end et vidundermiddel, som både gør porrerne mere elastiske og samtidig virker helende. Jeg var temmelig kritisk, men efter 14 dage er jeg solgt til stanglakrids. Mine knopper er væk, og det virker tilmed til at mine fine linjer er blevet mindre synlige efter at de har fået et fugttilskud. Win!

Nu er tippet givet videre.
Kh, Laura.

I morgen har jeg fødselsdag. Jeg bliver 25. Av.

For første gang mange år glæder jeg mig ikke rigtig til at have fødselsdag.
Jeg synes at 25 virker som sådan en skelsættende alder – man er halvvejs til 50, og man er tættere på 30 end på 20. Det forventes ligesom at man er blevet rigtig voksen. At man er havnet på den rigtige hylde. At man snart får børn. At man tager ansvar. Det er ikke fordi at jeg som sådan ”mangler” at opnå noget – jeg har et godt arbejde, jeg glæder mig til (engang!) at skulle have børn, og jeg skulle mene at jeg tager nogenlunde ansvar for mig selv. Jeg spiser både grøntsager og alt muligt! Alligevel føles det bare… Jeg ved snart ikke. Måske skelsættende, på en eller anden måde?

Det gode ved at have fødselsdag, er til gengæld at man er sammen med dem man elsker, og at man får gaver. Juhuuuu! Selvom jeg absolut ikke mangler noget, bliver jeg stadig begejstret på den dér Laura-3-år-agtige måde. I år har jeg ønsket mig alt fra en Mason Pearson børste (ren luksus og gejl!) til et lille tilskud til en vinterfrakke. Hvilket i øvrigt er umuligt at finde når man knap er på størrelse med en dværg.

Hvis du mangler inspiration til en ønskeliste, kan du snage lidt i min.

Jeg har ikke rigtig planlagt noget festligt. Min mor kommer på besøg i weekenden, og måske vil jeg tage ud og spise med Mark. Overskuddet er der bare ikke rigtig til at planlægge den helt store fest, når man lige er startet i nyt job. Men pyt, forhåbentlig har jeg mange gode fødselsdage i fremtiden til at blive fejret med balloner, fest og konfetti.

Nu vil jeg ud og lave en frosting til min gulerodskage. Vejen til mine nye kollegaers hjerter må gå gennem maven, ikke sandt?
Kh, Laura.