Min nedtællingsapp siger at der er 22 dage, 10 timer, 13 minutter og 10 sekunder til vi rejser til Thailand. Pænt præcist, må man sige. Og lige hvad jeg har brug for til at komme igennem de hyggelige, men også temmelig travle juledage.

Den sidste destination på vores tur hedder Koh Chang. Øen ligger øst for Bangkok og ret tæt på den cambodianske grænse. Lidt mere afslappet end Koh Phi Phi, Koh Tao og Koh Samui, men stadig med lidt byliv og et par alternativer til solbadning. Øen er ret let at komme til fra Bangkok, og derfor egner den sig også godt, hvis man ikke har oceaner af tid til rådighed. Alt i alt – en helt perfekt destination for os.

Vi skal bo i den nordlige ende af White Sand Beach. Stranden skulle eftersigende være den flotteste på øen, og den nordlige ende er helt forskånet for russiskejede kædehoteller. Vi skal i stedet bo på White Sand Beach Resort, som er øens ældste. Der er ikke meget luksus over hytterne. Til gengæld kan man næsten hoppe fra verandaen og ud i havet, hvis man gør sig lidt umage. Location, location, location!

Hvis vi skulle blive trætte af at dase på stranden, har Koh Chang masser af muligheder for at komme ud og give sanserne et ordentligt spark i måsen. Jeg har store planer om at skulle have støvet mit dykkercertifikat af og undersøge livet under havet ved øerne syd for Koh Chang. Området er marinenationalpark, så der skulle være rig mulighed for at se både koraller, hajer og skildpadder.

Øen er stor nok til, at der er både jungle og bjerge et stykke fra kysten. Det giver rig mulighed for trekking, og der skulle være nogle meget smukke vandfald, som man kan trekke til på relativt lette ruter. Dyrelivet er rigt, og der er gode chancer for at se aber i junglen. Hvis man er til endnu mere dyreliv, ville det næsten være synd at gå glip af at se elefanter. Koh Chang betyder ‘Elefant Øen’, og øen har et eftersigende rigtig fint elefant-center, der redder elefanter fra dårlige vilkår andre steder. Man kommer ikke til at ride på dyrene, men man kan gå derfra med god samvittighed.

Derudover har jeg store planer om at få massage mindst hver anden dag.
Nu siger min app 22 dage, 9 timer, 57 minutter og 6 sekunder. Tiden går og klokken slår.
Kh, Laura.

Ps – undskyld de manglende billeder. Jeg lover at I bliver bombarderet om 22 dage, 9 timer, 56 minutter og 14 sekunder.

Sikke dog et vejr. Heldigvis er det søndag, og de betyder at det er helt legitimt at blive indendørs. Og måske endda drømme sig væk til Chiang Mai imens.

Chiang Mai. Nordthailands største by. Hovedstaden for templer, autentisk mad og æteriske olier. En by, der inviterer til at hoppe i haremsbukserne, fjerne mascaraen og sætte sig i skrædderstilling. At komme helt ned i gear. Samtidig er der, blot få minutters kørsel derfra, mulighed for at pumpe adrenalinniveauet helt op under skyerne. Ziplines under junglens tag, riverrafting på brusende floder og trekking med retning mod de smukkeste vandfald. Chiang Mai har det hele. Derfor er det også en by, som jeg besøger igen og igen, og som jeg aldrig tror, at jeg bliver helt færdig med. Chiang Mai er en by hvor jeg, i hvert fald for en stund, sagtens kunne bo.

Mulighederne i byen er uendelige. Og derfor kræver den også, at man har en idé om, hvad man gerne vil opleve. Ellers risikerer man bare at rende hovedløst rundt, og egentlig aldrig få set det, som man gerne vil. Jeg har prøvet at tilrettelægge vores besøg, så Mark får en lille bid af nogle af de mange ting, som Chiang Mai har at byde på.

Den allerførste dag skal vi bruge ved hotellets pool. Vi skal ned i gear, og have rystet Bangkoks hektiske vibe af os. Vi skal bo på Chiang Mai Thai House. Det er et lille hotel med en temmelig neurotisk ejer. Han er supersød, men han får min ordenssans til blegne komplet ved siden af. Der er regler om sådan cirka alt – musik, glas, sko, larm og liggestole… Til gengæld får man et hotel, hvor der ikke er ret mange larmende børn og hvor der er så rent, at man kan spise sin mad af gulvet. Jeg synes, der er temmelig perfekt. Og så koster det lige omkring 115 kr pr overnatning. For to mand, vel at mærke.

Vi skal også besøge Doi Sutep, som er kendt som områdets smukkeste bjergtempel. Det er ret turistet, og thailændere fra hele landet står i kø for at blive velsignet af en temmelig trætudseende munk. Til gengæld er der ikke noget sted, der kan konkurrere med udsigten og med bygningernes skønhed. Turen op ad trapperne til templet er lang og stejl, så det er en god idé at komme inden middagsheden sætter ind. Og lad være med at leje en gammel knallert og køre derop selv. Den kan ikke trække to tunge vesterlændinge opad bjerget alligevel.

Vi er så heldige at være i Chiang Mai over en weekend, og det betyder at vi kan komme til Sunday Walking Street. Hver søndag aften bliver en af de store veje i byen lukket, og alle de lokale kunstnere/håndværkere/whatever sætter en bod op, hvorfra de sælger alt, hvad hjertet begærer. Lige fra pandekager til pudebetræk og lyskæder. Det er altid rigtig hyggeligt, og priserne for kunsthåndværk er noget mere fornuftige end i Bangkok og resten af Sydthailand.

Dagen efter skal vi på en heldagstur. Hotellet plejer at være rigtig søde til at hjælpe med at arrangere nogle ture ud af byen. Jeg har planer om, at vi skal på et lille jungletrek, riverrafte og måske besøge et af de lokale elefantsteder. Der findes flere muligheder for at besøge nogle steder, som hjælper elefanter, der er kommet galt af sted eller er blevet reddet fra kummerlige forhold. Man får måske ikke en tur på ryggen af dem, men til gengæld kan man gå derfra med god samvittighed. Og så kan jeg også få lov at knibe en lillebitte tåre, hvilket jeg nærmest gør hver eneste gang, jeg ser en elefant…

Tiden går hurtigt i Chiang Mai, og hvis vi skal udgå at blive helt overvældede, kan vi ikke nå ret meget mere. Jeg håber på, at vi måske kan nå et lille madlavningskursus, som skulle være rigtig gode i byen. Derudover vil jeg også gerne nå et smut forbi en af de lokale yogabikse, men det bliver nok uden Mark. Selvom jeg har prøvet at overbevise ham om at han skal med! Det ville være virkelig godt for ham. Og virkelig godt for mine grine-muskler.

Jeg kan virkelig ikke vente! Lad mig vide, hvis I har andre gode tips og tricks til Chiang Mai.
Kh, Laura.

Tiden flyver afsted, og inden vi ser os om er halvdelen af efteråret gået. Det betyder at vores Thailandtur rykker tættere og tættere på. Jeg glæder mig som et lille barn!

Hvis ikke I har været i Bangkok før, kan I godt tage at pakke kufferterne og skrubbe afsted. Jeg elsker Bangkok! Den er på samme tid beskidt og elegant. Luder, ladyboys og lommetyve lever i fred og fordragelighed ved siden af munke, templer og turister. Af samme grund ynder jeg at bo midt på Sukhumvit Road, hvor man bliver bombarderet med sådan cirka alting. Desuden er det virkelig praktisk i forhold til at komme omkring via Sky Train.

Vi skal bo på Atlanta Hotel. Det er gammelt, slidt og absolut ikke luksuriøst. Til gengæld emmer stedet af sjæl! Det er et hotel, hvor forfattere og journalister har yndet at bo gennem tiden. Samtidig har de en klar klar nultolerance overfor sexturisme, hvilket i den grad tiltaler mig. Gaderne myldrer med europæiske mænd og unge smukke thaipiger, og jeg synes det er rart nok at få en pause på hotellet. Samtidig er hotellet også en form for dyreinternat, og der vrimler med hunde, katte og skildpadder(!), som hotellet gør meget ud af at redde fra gaden. Derudover har hotellet et venligt personale og en rigtig god lille restaurant.

Vi har desværre kun få dage i Bangkok. Min kæreste har aldrig været der før, og derfor tager jeg ham med ind for at se Grand Palace. Vi har begge to læst religionsvidenskab, og vi er derfor interessede i kultur og religion – men selv hvis man er hamrende ligeglad med den slags, bør man se Grand Palace. Det er simpelthen så smukt! Stort set alle bygningerne er forgyldte, og haverne er så velordnede, at man tror det er løgn. Jeg vil også gerne ind og se smaragdbuddhaen. Buddhismen er i min verden den smukkeste religion, der findes, og jeg bliver altid utroligt rørt, når jeg kommer i deres templer. At få lov at knæle ved buddhaen og bruge et øjebliks stilhed på at værdsætte alt det man har, er i min verden et utroligt privilegium.

Alting skal heldigvis ikke være så seriøst. Derfor skal vi også en tur i Terminal 21, som er et virkelig finurligt “lille” shoppingcenter. Konceptet er, at hver etage er indrettet som en berømt by og at rulletrapperne fungerer som rejsen mellem byerne. Man kommer bl.a. til Paris, Rom, San Francisco og London. Og man kommer også i både Adidas, Levis og adskillelig små lokale designerbikse.

Vi smutter også en tur forbi Siam Paragon’s ground floor for at savle over alt lige fra Hermes til Burberry. Hvem der bare var millionær…

Desværre er vi ikke i Bangkok i en weekend, så vi må undvære Chatuchak weekendmarked. Det er ellers lidt af en oplevelse.

Lige nu føles det som om det ikke kan blive januar hurtigt nok! Har I nogle gode tips og tricks til Bangkok? Alt modtages med kyshånd.
Kh, Laura.

For nogle måneder siden spurgte mine forældre mig om noget.
“Vil I med til Thailand?”
Det var nok det dejligste spørgsmål, jeg er blevet stillet, siden Mark spurgte om jeg ville gifte mig med ham. Vi skyndte os at takke ja, og som januar (og afrejsedatoen!) rykker nærmere, begynder vi lige så stille at planlægge.

Det er Marks første besøg i Thailand. Jeg har været der omkring fem eller seks gange, tror jeg. Hvis man holder sig fra de mest turistede områder, er det virkelig skønt. Perfekt klima. Venlig befolkning. Velfungerende infrastruktur. Og mad i verdensklasse!

Planen er at vi først snupper et par dage i Bangkok, hvor jeg vil hive Mark med ud og se Grand Palace. Det er ligesom et must. Dernæst flyver vi til Chiang Mai et par dage, og til sidst går turen enten mod Koh Samet eller Koh Chang. Vi har ikke helt bestemt os endnu. Nogle råd? Hvad skal vi se, spise og lave?

Jeg glæder mig helt vildt meget til at komme afsted. Ikke bare, fordi vi skal dase under palmerne. Det er virkelig en gave, at få lov at rejse med både mine forældre og min kæreste. Jeg har lært rigtig meget om Mark, når vi har været på ferie med hans familie. Han vil forhåbentlig også føle at han kender både mig og mine forældre endnu bedre når vi kommer hjem.

Og hey – det betyder også at jeg må shoppe nye bikinier!

Lad mig vide, om der findes nogle små, hemmelige skatte nær vores destinationer.
Kh, Laura.