På sådan en regnfuld torsdag er det ikke så tosset at drømme sig til august, solskin og bryllup. Lesson learned – der er seriøst mange ting, man skal tage stilling til. Specielt når man har alvorlige kontrolissues og en lille snert af OCD!

Jeg har tænkt meget over, hvordan dagen skal føles. Den dér følelse af hygge, varme og uformalitet. Samtidig med at man selvfølgelig møder op i sit pæne tøj og tager bordmanererne med. En smuk kjole og bare tæer i sandet. Habitter og bål på stranden. Et dybt suk og et godt glas rødvin. Ved I hvad jeg mener? Hvilken fornemmelse, jeg går efter?

For at fremelske lige præcis dén feeling, har vi taget udgangspunkt i naturen omkring det sted, hvor vi skal holde vores fest. En spejderhytte, som ligger lige på grænsen mellem skov og strand. Vindblæste skrænter og dybtgrønne fyrtræer. Vi vil så gerne have den smukke natur med ind til festen. Faktisk må den meget gerne være dagens æresgæst. Derfor er farvetemaet blevet grøn, creme og beige-kølig-lysebrun-ish. Også fordi at jeg synes, at et lyserødt ballon-bryllup hurtigt bliver en rigtig pigefest. Og vi er altså både en mand og en kvinde, som forhåbentligt skal føle os veltilpasse og godt tilfredse.

Farvetemaet må meget gerne gå igen i både borddækning, planter og diverse dimser. Jeg elsker alle mulige former for dims! Og de må meget gerne være hjemmelavede. De bedste bryllupper er den slags, hvor man kan mærke brudeparrets personlige stil skinne igennem. Jeg har planer om at gro en større omgang krydderurter, som skal gøre det ud for blomsterdekorationer på bordene. Lave flagvimpler i de helt rigtige farver og mål. Måske investere i en større omgang lyskæder. Og finde masser af levende lys.

Jeg håber virkelig at drømmen kan blive til virkelighed. Og at de ferskenfarvede gardiner i spejderhytten kan tages ned…
Kh, Laura.

Call off the search – brudekjolen er fundet!

Efter at have prøvet lige omkring 20 kjoler, har jeg endeligt fundet the one and only. Som faktisk slet ikke er en brudekjole. Men pyt med det, det må den så leve med at blive alligevel. Den får syet lidt ekstra bling på, så den bliver lidt mere “brudet”. Det passer også mit småsnobbede hjerte rigtig godt, at den bliver “min” – at der kun findes én, og at jeg selv har været med til at sætte mit præg på den.

Kjolen hang hos Bridehouse i M. P. Bruunsgade. Den søde kvinde, som ejer stedet, er virkelig sød, god til at fornemme ens smag og hudløst ærlig – sjældent har jeg fået at vide, at jeg så bred ud i en kjole, og at man kunne se min lille muffintop. Det er så forfriskende! Og virkelig rart. Det ville være så ærgerligt, at gå op ad kirkegulvet, mens Mark og resten af gæsterne kigger på min (lettere bløde) mave. De skal forhåbentligt se gnisten i mine øjne og min smukke kjole. Tacky, I know, men stadig sandt.

Udover KJOLEN var jeg faktisk også ret vild med kjolen til højre. Den havde noget yndigt over sig. Den endte med at blive valgt fra på grund af ærmerne. Jeg er ret sikker på, at jeg ville føle at de var ved at falde ned og rette på dem hele tiden. Men yndig – det er den.

Nu vil jeg snuppe mig en lang middagslur, inden den står på nattevagt i nat.
Ha’ en dejlig fredag.
Kh, Laura.

First two down, one to go!

Jeg har virkelig set frem til, at få en rigtig brudekjole på. Jeg har glædet mig, men jeg har også frygtet det. For hvad nu, hvis den bare ikke lige er der? Hvis jeg ikke kan finde “the one”? Og hvad hvis jeg fuldstændig mangler brude-genet, og slet ikke kan se det smukke i en pyntet hvid kjole?

Jeg har aftalt prøvninger ved tre forskellige forretninger. To af dem snuppede jeg i dag. Man kan jo lige så godt være effektiv, når publikummet kører hele vejen fra Esbjerg. Jeg prøvede hos Lily og hos Kennedys, som begge ligger i og omkring Aarhus.

Lily. Helt ærligt, ikke? Så var jeg sgu en lille smule snobbet. For der er ikke så meget fanciness over en Lily-model. Det var i hvert fald min fordom.
Jeg vil ikke sige at fordommen blev helt afkræftet. Da vi kom ind stod der (næsten!) hundredevis af mennesker i kø, og det virkede egentlig ikke som om vi var ventede. Og vi havde altså bestilt tid. I forvejen havde jeg smugkigget på deres Passions-linje. Jeg kan ret godt lide idéen om, at kombinere den helt rigtige underkjole med den helt rigtige overkjole. Voila – et stk perfekt kjole! Sådan kom det desværre ikke helt til at gå. Jeg ved ikke om det er min krop, der er totalt uformelig, men tingene sad bare ikke særlig pænt på mig. Værre blev det af, at (den ellers så søde) ekspedient sagde at tingene sad helt perfekt.
Konklusion: Ingen kjole, der faldt helt i min smag (eller form…).

Derefter gik turen mod Kennedys, som ligger et lille stykke udenfor Aarhus. At dømme ud fra deres hjemmeside, og et hurtigt kig i butikken, skulle man tro at de kun har den klassiske prinsessekjole. Det viste sig imidlertid at være helt forkert. Efter en lang snak om min smag og vores bryllup, gik den søde ekspedient ud for at finde nogle kjoler, som jeg kunne prøve. Hun synes i den grad at min bagdel skulle vises frem! Hun lokkede mig i en helt stram kjole med et langt slæb og smuk perlebesætning. Den var slet ikke mig, men hold nu fest – hvor var den flot! Efter at have prøvet en masse forskelligt, stod jeg tilbage med to kjoler, som begge er udmærkede bud på MIN brudekjole. De er meget forskellige, og helt sikkert ikke nogle, jeg selv ville have hevet ned fra hylderne – men de er simpelthen så smukke, at man ikke kan undgå at få en smule hjertebanken.
Konklusion: To kjoler, der sad godt og som jeg forelskede mig lidt i.

To af de (flotte!) kjoler, som det helt sikkert ikke skal være. Og det temmelig overvældende udvalg hos Kenndys. I må overleve med den ikke-så-gode billedkvalitet.

Det har været en rigtig god oplevelse, og jeg er helt sikkert blevet klogere på min egen brudekjole-smag. Det viser sig, at jeg er lidt mere prinsesse, end jeg egentlig gik og troede – haha.

Nu vil jeg smide mig under et tæppe med en serie og en kop varm the.
Kh, Laura.

Det er lidt en presbold, ikke? Det der med at skulle finde kjolen. Ikke bare hvilken som helst kjole, men KJOLEN. The one and only. Når man læser med på diverse brudeblogs lyder det nærmest som om jagten på kjolen kan være endnu mere lang og bøvlet end jagten på den rigtige mand…

Jeg har indtil nu kun været ude og kigge. Ikke prøvet noget på. Der går nok også lige nogle måneder endnu. Jeg skal først samle inspiration, og finde ud af, hvad jeg egentlig vil.

Det virker som om der er en tendens til at man enten skal ligne en marengs-prinsesse eller betale kassen for at få fingre i en Rime Arodaky. Der er ligesom ikke rigtig noget midt-i-mellem. Minutprisen på sådan en kjole kan jo nærmest nå uanede højder, hvis man spenderer 25 af de store. Jeg mener – man har den jo ikke på mere end 12 timer. Måske er det mine vestjyske gener, der spiller ind, men jeg synes altså at det er lidt fjollet at bruge så mange penge på en kjole, som jeg kun skal have på én gang.

Jeg kan rigtig godt lide dybe V-udskæringer, lette tekstiler og perleapplikationer. Kjolen må gerne afspejle at dagen skal være smuk, men samtidig afslappet. Og kan vi så i øvrigt tale om makeuppen, lyset og håret på det øverste venstre billede? Det er lige præcis sådan, jeg gerne vil se ud. Som en naturlig, pæn(ere) og lykkelig udgave af mig selv.

Uanset om jeg ender i en marengs, en Rime Arodaky eller noget helt andet, så er jeg sikker på det bliver jordens bedste dag. Hvad kan være bedre end at holde en fest, for at fejre kærligheden mellem to mennesker?

Er der nogen af jer, der ved hvor man kan få en smuk kjole til en nogenlunde pris?
Jeg krydser fingre for, at den helt rigtige kjole pludselig er lige foran mig.
Kh, Laura.

Igår var jeg på stranden for første gang i år. Hold nu fest, hvor var det lækkert! Jeg har arbejdet sindssygt meget hele sommeren, så jeg har ikke rigtig haft mulighed for at nyde sommerdagene. Så er det jo heldigt, at vejrguderne har besluttet, at vi skal have sommer i september. Tak for det, i øvrigt.

Jeg hoppede tidligt igår på toget med kurs mod Vestjylland. Min mor hentede mig, og efter at have smidt bagage og hund af, satte vi kurs mod Skallingen. Har I nogensinde været der? Hvis ikke, så skulle I tage at komme afsted. Der er meget smukt, og som regel ikke specielt mange mennesker.

Min mor og jeg parkerede bagdelen på et håndklæde med et bryllupsmagasin i hænderne, duften af marehalm i næsen og bølgernes musik i ørerne. Det var virkelig hyggeligt. Vi fik også et dyp eller to i det kølige Vesterhav. En helt igennem dejlig eftermiddag.

Nu vil jeg sluge det sidste af min morgenmad og tage hunden med på engen.
Senere skal jeg kigge forbi en brudekjole-dealer. Jeg frygter allerede marengskjolerne…
Kh, Laura.