Currently craving vol. 2

Brudekjoleprøvning

First two down, one to go!

Jeg har virkelig set frem til, at få en rigtig brudekjole på. Jeg har glædet mig, men jeg har også frygtet det. For hvad nu, hvis den bare ikke lige er der? Hvis jeg ikke kan finde “the one”? Og hvad hvis jeg fuldstændig mangler brude-genet, og slet ikke kan se det smukke i en pyntet hvid kjole?

Jeg har aftalt prøvninger ved tre forskellige forretninger. To af dem snuppede jeg i dag. Man kan jo lige så godt være effektiv, når publikummet kører hele vejen fra Esbjerg. Jeg prøvede hos Lily og hos Kennedys, som begge ligger i og omkring Aarhus.

Lily. Helt ærligt, ikke? Så var jeg sgu en lille smule snobbet. For der er ikke så meget fanciness over en Lily-model. Det var i hvert fald min fordom.
Jeg vil ikke sige at fordommen blev helt afkræftet. Da vi kom ind stod der (næsten!) hundredevis af mennesker i kø, og det virkede egentlig ikke som om vi var ventede. Og vi havde altså bestilt tid. I forvejen havde jeg smugkigget på deres Passions-linje. Jeg kan ret godt lide idéen om, at kombinere den helt rigtige underkjole med den helt rigtige overkjole. Voila – et stk perfekt kjole! Sådan kom det desværre ikke helt til at gå. Jeg ved ikke om det er min krop, der er totalt uformelig, men tingene sad bare ikke særlig pænt på mig. Værre blev det af, at (den ellers så søde) ekspedient sagde at tingene sad helt perfekt.
Konklusion: Ingen kjole, der faldt helt i min smag (eller form…).

Derefter gik turen mod Kennedys, som ligger et lille stykke udenfor Aarhus. At dømme ud fra deres hjemmeside, og et hurtigt kig i butikken, skulle man tro at de kun har den klassiske prinsessekjole. Det viste sig imidlertid at være helt forkert. Efter en lang snak om min smag og vores bryllup, gik den søde ekspedient ud for at finde nogle kjoler, som jeg kunne prøve. Hun synes i den grad at min bagdel skulle vises frem! Hun lokkede mig i en helt stram kjole med et langt slæb og smuk perlebesætning. Den var slet ikke mig, men hold nu fest – hvor var den flot! Efter at have prøvet en masse forskelligt, stod jeg tilbage med to kjoler, som begge er udmærkede bud på MIN brudekjole. De er meget forskellige, og helt sikkert ikke nogle, jeg selv ville have hevet ned fra hylderne – men de er simpelthen så smukke, at man ikke kan undgå at få en smule hjertebanken.
Konklusion: To kjoler, der sad godt og som jeg forelskede mig lidt i.

To af de (flotte!) kjoler, som det helt sikkert ikke skal være. Og det temmelig overvældende udvalg hos Kenndys.

To af de (flotte!) kjoler, som det helt sikkert ikke skal være. Og det temmelig overvældende udvalg hos Kenndys. I må overleve med den ikke-så-gode billedkvalitet.

Det har været en rigtig god oplevelse, og jeg er helt sikkert blevet klogere på min egen brudekjole-smag. Det viser sig, at jeg er lidt mere prinsesse, end jeg egentlig gik og troede – haha.

Nu vil jeg smide mig under et tæppe med en serie og en kop varm the.
Kh, Laura.

3 kommentarer

  • Kirsten kenne

    Hold nu op hvor de flotte, især den med den bare ryg. Vi glæder os til august😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie

    Wauw! Den med slæbet og den bare ryg, så flot! Jeg er vild med Laura i prinsesselooket, hæh. 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • montanaliv

      Prinsesse-Laura skal lige have overtalte Normale-Laura til at det er en god idé!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Currently craving vol. 2