Turen går til Bangkok

Currently craving vol. 2

Glædelig fredag aften, derude.

Vinteren banker snart for alvor på døren. Det betyder sne, regn, sjap og kolde tæer. Derfor er jagten gået ind på årets vinterstøvle. I efteråret købte jeg et par rigtig fine chelseastøvler fra Angulus, men de duer ikke når det bliver rigtig koldt.

Doc Martens

I år har jeg kastet min kærlighed på et par Doc Martens. De er varme og gode at gå i. Og så giver de lidt kant til et ellers sødt kjole-og-strømpebukser-look. De kan også være vildt cool til jeans. Især hvis man kan få fingre i et par vintage Levis (eller nogen, der er inspireret deraf). Man kan også både få støvlerne med og uden for, så de kan fungere for både varme og kolde fusser.

Mens jeg drømmer om (endnu!) et par nye støvler, er jeg ved at shine lejligheden lidt op. I morgen kommer min mor og min veninde nemlig forbi, og så står den på brudekjoleprøvning. Hold nu helt fest, hvor er jeg spændt. Og lidt nervøs. Det bliver vildt spændende.

Nu vil jeg bruge resten af min fredag aften på at ordne vasketøj. Vild ungdom!
Kh, Laura.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Turen går til Bangkok