Er aftershave et vidundermiddel?

Radio silence og arbejdstøj

Der har været stille her på bloggen de sidste dage. Meget stille! Det skyldes, ganske enkelt, at jeg har haft rygende travlt på mit nye arbejde. Og været helt kvæstet når jeg kom hjem igen. I morgen har jeg heldigvis en fridag, og det har givet et skud energi – allerede her aftenen før. De travle arbejdsdage betyder også at lejligheden sejler. Nullermændene stikker hovederne frem i hjørnerne, og sengetøjet trænger i høj grad til en tur i vaskemaskinen. Mit projekt i morgen må derfor være at få (nogenlunde!) styr på situationen herhjemme.

Udover tøjvask og støvsugning, har jeg også planer om en tur forbi den lokale H&M. Efter jeg har fået nyt arbejde, er jeg kommet i mit eget tøj igen (juhuuuu!). Jeg har imidlertid opdaget at jeg kun ejer to former for tøj – pyjamas eller noget med palietter. Ingen af delene er superpassende at gå på arbejde i, så jeg er nok nødt til at købe noget nyt. Jeg gider helt ærligt ikke at bruge en formue på arbejdstøj. Det skal vaskes ofte, og man ved aldrig rigtig hvem, der kaster med kakao fra automaten i venteværelset. Derfor har jeg trawlet H&M’s hjemmeside igennem og fundet seks gode bud på arbejdstøj. Den øverste del, i hvert fald!

Arbejdstøj

Priserne øverst fra venstre: 349,- 499,- 349,- 399,- 599,- 249,-

Det ser i mistænkelig grad ud som om jeg er temmelig tiltrukket af flæser i øjeblikket! Men pyt, det giver da også lidt liv på kontoret. På et eller andet tidspunkt bliver blå jeans og hvid tshirt altså også en smule kedeligt…

Ha’ en dejlig lillefredag derude.
Kh, Laura.

2 kommentarer

  • Lifestylebloggerne

    Lækre ting <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • montanaliv

      Ja, ikke? Gode gamle H&M kan altså stadig. Jeg endte dog med at komme hjem med en ikke-så-arbejds-passende-kjolen. Men hey, hvad kan man gøre? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Er aftershave et vidundermiddel?