Naturfarver, krydderurter og flagvimpler

Tomatsuppe fra Kenya

Der har været virkelig stille på bloggen. Det skyldes dels at jeg har arbejdet rigtig meget, og dels at jeg har været virkelig doven og set absurd mange afsnit af Rejseholdet. Tak, DR! Jeg havde helt glemt, hvor god en serie det egentlig er. Specielt når man sidst så den som 10-årig.
Alle afsnittene ligger tilgængelige på Bonanza. Så hvis I også er ved at få pip af adventssøndage, julemusik og pladderromantik, så er Rejseholdet altså et virkelig godt bud.

Anyhow… Dagsen tema er (indsæt fanfare) – tomatsuppe. Nok en af de retter, der kan være allermest kedelig og allermest lækker. Min opskrift er helt speciel, hvis jeg selv skal sige det. Jeg har fået den af min mor, som har fået den af min bedstefars søster, der har fået den fra hendes bekendte i Kenya. Hun boede mange år af sit liv i Kenya, og det kom der åbenbart den her suppe ud af. Opskriften er siden blevet justeret til af hele familien, så alle har deres helt egen udgave. En lang historie om en ret hurtiglavet tomatsuppe.

Tomatsuppe

Ingredienser
En klat smør
To store (eller tre små) løg
To fed hvidløg
200 gram røget svinemørbrad
3 dåser hakkede tomater
1 liter bullion (jeg bruger grøntsagsbullion)
5 laurbærblade
1 dåse tomatpuré
Salt, peber, paprika og cayennepeber

Først steges løg, hvidløg og svinemørbrad af i smørret ved middelhøj varme. Man kan selvfølgelig også bruge olie, hvis man er til den slags. Lad det endelig stege af i god tid, indtil løgene er glasagtige. Tilsæt de hakkede tomater, bullionen og laurbærbladene. Lad det komme op og koge, og skru herefter ned for blusset. Lad suppen simre i en halv til en hel time.
Fisk herefter laurbærbladene op og blend suppen. Husk at lade den køle helt af, hvis man ikke bruger en stavblender. Ellers risikerer man en værre tomatsuppeeksplosion. Hvilket jeg har gjort to gange. Ups. Tilsæt tomatpuréen og smag til med salt, sukker, peber, paprika og cayennepeber. Det er ikke meningen at suppen skal være stærk, men den må gerne føles lidt lun på tungen.
Man kan vælge at tilsætte suppehorn, lidt topping eller bare spise suppen som den er. Jeg plejer at hakke lidt basilikum og hvidløg, blande det op i en skålfuld skyr eller græsk yoghurt og toppe af med sprødstegt parmaskinke. Mums!

Rigtig god appetit derude.
Kh, Laura – der åbenbart kun laver virkelig ufotogen mad…

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Naturfarver, krydderurter og flagvimpler