Turen går til Chiang Mai

Sikke dog et vejr. Heldigvis er det søndag, og de betyder at det er helt legitimt at blive indendørs. Og måske endda drømme sig væk til Chiang Mai imens.

Chiang Mai. Nordthailands største by. Hovedstaden for templer, autentisk mad og æteriske olier. En by, der inviterer til at hoppe i haremsbukserne, fjerne mascaraen og sætte sig i skrædderstilling. At komme helt ned i gear. Samtidig er der, blot få minutters kørsel derfra, mulighed for at pumpe adrenalinniveauet helt op under skyerne. Ziplines under junglens tag, riverrafting på brusende floder og trekking med retning mod de smukkeste vandfald. Chiang Mai har det hele. Derfor er det også en by, som jeg besøger igen og igen, og som jeg aldrig tror, at jeg bliver helt færdig med. Chiang Mai er en by hvor jeg, i hvert fald for en stund, sagtens kunne bo.

Mulighederne i byen er uendelige. Og derfor kræver den også, at man har en idé om, hvad man gerne vil opleve. Ellers risikerer man bare at rende hovedløst rundt, og egentlig aldrig få set det, som man gerne vil. Jeg har prøvet at tilrettelægge vores besøg, så Mark får en lille bid af nogle af de mange ting, som Chiang Mai har at byde på.

Den allerførste dag skal vi bruge ved hotellets pool. Vi skal ned i gear, og have rystet Bangkoks hektiske vibe af os. Vi skal bo på Chiang Mai Thai House. Det er et lille hotel med en temmelig neurotisk ejer. Han er supersød, men han får min ordenssans til blegne komplet ved siden af. Der er regler om sådan cirka alt – musik, glas, sko, larm og liggestole… Til gengæld får man et hotel, hvor der ikke er ret mange larmende børn og hvor der er så rent, at man kan spise sin mad af gulvet. Jeg synes, der er temmelig perfekt. Og så koster det lige omkring 115 kr pr overnatning. For to mand, vel at mærke.

Vi skal også besøge Doi Sutep, som er kendt som områdets smukkeste bjergtempel. Det er ret turistet, og thailændere fra hele landet står i kø for at blive velsignet af en temmelig trætudseende munk. Til gengæld er der ikke noget sted, der kan konkurrere med udsigten og med bygningernes skønhed. Turen op ad trapperne til templet er lang og stejl, så det er en god idé at komme inden middagsheden sætter ind. Og lad være med at leje en gammel knallert og køre derop selv. Den kan ikke trække to tunge vesterlændinge opad bjerget alligevel.

Vi er så heldige at være i Chiang Mai over en weekend, og det betyder at vi kan komme til Sunday Walking Street. Hver søndag aften bliver en af de store veje i byen lukket, og alle de lokale kunstnere/håndværkere/whatever sætter en bod op, hvorfra de sælger alt, hvad hjertet begærer. Lige fra pandekager til pudebetræk og lyskæder. Det er altid rigtig hyggeligt, og priserne for kunsthåndværk er noget mere fornuftige end i Bangkok og resten af Sydthailand.

Dagen efter skal vi på en heldagstur. Hotellet plejer at være rigtig søde til at hjælpe med at arrangere nogle ture ud af byen. Jeg har planer om, at vi skal på et lille jungletrek, riverrafte og måske besøge et af de lokale elefantsteder. Der findes flere muligheder for at besøge nogle steder, som hjælper elefanter, der er kommet galt af sted eller er blevet reddet fra kummerlige forhold. Man får måske ikke en tur på ryggen af dem, men til gengæld kan man gå derfra med god samvittighed. Og så kan jeg også få lov at knibe en lillebitte tåre, hvilket jeg nærmest gør hver eneste gang, jeg ser en elefant…

Tiden går hurtigt i Chiang Mai, og hvis vi skal udgå at blive helt overvældede, kan vi ikke nå ret meget mere. Jeg håber på, at vi måske kan nå et lille madlavningskursus, som skulle være rigtig gode i byen. Derudover vil jeg også gerne nå et smut forbi en af de lokale yogabikse, men det bliver nok uden Mark. Selvom jeg har prøvet at overbevise ham om at han skal med! Det ville være virkelig godt for ham. Og virkelig godt for mine grine-muskler.

Jeg kan virkelig ikke vente! Lad mig vide, hvis I har andre gode tips og tricks til Chiang Mai.
Kh, Laura.